Nyt om Troldhedestien
Etape 1 er nu i gang
Vi forbereder nu projektets første etape: en trampesti fra Kløvervej ud til et smukt naturområde cirka 1 km øst derfra, hvor der bliver etableret aktiviteter til alle. Ifølge planerne, vil Etape 1 bestå af følgende:
- Naturgenopretning af to vandløb, samt etablering af en ny sø
- Aktivitetshytte, hvor skolebørn og andre kan komme under tag, nyde en madpakke eller arbejde med naturprojekter
- Et vandeksperimentarium
- En frugtlund, hvor man kan gå på smagsopdagelse i gamle frugtsorter
Vi har allerede rejst ca. halvdelen af de nødvendige midler fra Friluftsrådet og Kolding Kommune – og vi er i fuld sving med fundraising til resten af Etape 1 og hele projektet.
Alt afhængig af hvordan det går med fundraising, håber vi at kunne gå i gang med det praktiske i løbet af sommeren/efteråret.
Selvfølgelig skal det hele indvies med lidt festligheder: vi informerer undervejs.
Vil du høre mere? Så kom og mød os den 29. maj til Åben Landsby.
Troldhedesti-projektet har fået penge fra Friluftsrådet og Kolding Kommune
Vi har fået penge til at gå i gang med Etape 1!
Friluftsrådet har bevilget kr 135.000, og Kolding Kommunes Landbypuljen har bevilget kr 36.675
I kan glæde jer til en spændende lille oase midt i Fynslund.
Når den første etape af den nye Troldhedesti er klar, vil Fynslundområdet blive beriget med et spændende nyt udflugtssted.